Tylstrup Ungdoms og Idrætsforenings

historie fra dengang og til idag.

 

TUI er i dag en driftig forening, med ca. 450 aktive medlemmer, fordelt på
følgende idrætsgrene, fodbold, håndbold, gymnastik, badminton og en
motionsafdeling, håndbold foregår nu i tæt samarbejde med Ajstrup og
Sulsted i, Alliancen Ajstrup, Sulsted og Tylstrup, i daglig tale ASTA, men
sådan har det ikke altid været.
Foreningens officielle fødselsdag er d. 31. maj 1927.
Men allerede i 1922 blev Tylstrup Ungdomsforening stiftet, dengang var der
dog hverken boldspil eller gymnastik på programmet. Foreningens indtægter
skulle ifølge formålsparagraffen anvendes til kulturelle og selskabelige initiativer.
Først i 1924 opkræves der for første gang kontingent for boldspil, da man på
det tidspunkt endnu ikke havde egen boldbane blev kampene afviklet på
forskellige marker lånt eller lejet af byens bønder.
I1933 bliver klubben medlem af Jydsk Boldspil Union, I 1935 købte
man de 2 tdr. land, som stadig er en del af klubbens stadion og i 1949
blev der tilkøbt ca. 1150 m' umiddelbart øst for kampbanen.
Klubhus var dengang et stort ønske, i 1944 afsatte man 6000 kr. til
klubhus, men der skulle gå mange år inden ønsket gik i opfyldelse.
Først den 8. maj 1957 fik man byggetilladelsen, klubhuset blev indviet
2. pinsedag 1958. Klubhuset er ombygget og tilbygget flere gange siden.
Da Tylstrup hallen blev bygget flyttede de indendørs aktiviteter hertil
fra skolens gymnastiksal. Der har også været andre aktiviteter i årenes
løb bl.a. forsøgte man sig med tennis allerede omkring klubbens
start, men det blev aldrig den store folkesport.
Floorball var i en årrække på programmet, men manglende tilgang
gjorde at det blev taget af programmet.
De senere år har kroket spillerne også været at finde på grønsværen.
Klubben har gennem tiden haft stor betydning for ungdommen i
Tylstrup og der arbejdes til stadighed på at klubben er på omgangshøjde
med hvad der rør sig i byen.

Tylstrup Hallen

 

Tylstrup fik i 1985 med borgenes hjælp en idrætshal.
Hallen var medvirken til at indendørs sporten udviklede sig
og er i dag en stor del af TUI's aktivteter.
Hallen er en selvejende institution hvor idrætsforeningen
lejer tider til indendørs aktiviteter.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Tylstrup Ungdoms- og Idrætsforening | Søndervang 5 | 9382 Tylstrup | Tlf.: 53733311